kebouter
From Wiktionary, the free dictionary
Remove ads
Algemein Gesjreve Limburgs
Zelfsjtendig naamwaord
kebouter m (Nederlands: kabouter)
- Mofers: kebou~ter, †a~velme\nke (ó)
- Sinneniem
- Verbuging
kebouters, kebuiterke
Mofers
Zelfstenjig naamwaord
Lemma
kebouter m /kə'bɒ́u̯tər/
- e klei menke wovan wuuert gezag det t'r inne bós wóntj (meis in buim of zwem), 'ne baerd haet en 'n pinmöts oppe kop haet
- (euverdrechtelik) e beeldje van 'ne [1] waat m'n inne haof zitj
- (euverdrechtelik) 'ne smeichelnaam veur e kindj
- Kebouter, kóm dich 'ns bie bèstemoder zitte.
- Aafbraeking
- ke-bou-ter
- Synoniem
- Aafleijinge
- bóskebouter
- Verwantje wäörd
Verbuging
In anger spraoke
[1]
| bewirk |
- Algemein Gesjreve Limbörgs: auverman en kebouter
- Frans: lutin m, gnome m
- Ingels: gnome, goblin
- Nederlandjs: kabouter g, gnoom g
- Pruus: Gnom m, Kobold m, Zwerg m
- Spaans: duende m, gnomo m
- Zweeds: tomte g, gnom g
[2]
- Ingels: garden gnome
- Nederlandjs: tuinkabouter g
- Pruus: Gartenzwerg m
Remove ads
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads