Johann Jakob Biedermann
From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Johann Jakob Biedermann (7. august 1763–10. april 1830) var ein sveitsisk kunstmålar, grafikar og raderar.

Remove ads
Liv og gjerning
Biedermann var fødd i Winterthur i Sveits. Han fekk sine første teikneleksjonar hos Rudolf Schellenberg i heimbyen. År 1778 var han elev hos landskaps- og dyremålaren Heinrich Rieter i Bern. I Bern ernærte han seg som kunstlærar og portrettmålar. I 1783 budde han i Lausanne og Genève. Då franske troppar invaderte Sveits i 1798 vart Biedermann tvinga til mellombels å avbryte arbeidet som kunstmålar.
Frå 1796 laga han to seriar med 15 ark som viste dei viktigaste stadene i den gamle, sveitsiske konføderasjonen. I 1801 arbeidde han i Zürich, 1802 i Paris og frå 1802 til 1807 i Konstanz. På sistnemnde stad måla han portrett og landskap på oppdrag for Ignaz Heinrich von Wessenberg. År 1807 var han ein tur til Frankfurt, 1807-1814 budde han i Basel. Åra 1814-24 budde han på ny i Konstanz. Dei siste tre leveåra budde han i Zürich, der han døydde.
I tillegg til ei rekke oljemåleri, hovudsakleg av landskap, skapte Biedermann ein del sjanger- og kostymebilete, og han laga mange grafiske arbeid.
Remove ads
Kjelder
- Denne artikkelen bygger på «Johann Jakob Biedermann» frå Wikipedia på tysk, den 27. juli 2011.
Bakgrunnsstoff
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads