Vitskap i 1870
From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Vitskapsåret 1870 er ei oversikt over hendingar, prisvinnarar, fødde og døde personar tilknytte vitskap i 1870.
Remove ads
Hendingar
Kjemi
- Norman Lockyer og Edward Frankland foreslo at den gassen som vart oppdaga under observasjonane deira av sola skulle kallast 'helium'.[1][2]
Prisvinnarar
- Copleymedaljen: James Prescott Joule, britisk fysikar og brygger.
- Rumfordmedaljen: Alfred Des Cloizeaux, fransk mineralog.
- Wollastonmedaljen: Gérard Paul Deshayes, fransk geolog og spesialist på snegler[3]
Fødde
- 13. januar - Ross Granville Harrison, amerikansk fysiolog (død 1959)
- 25. januar - Helge von Koch, svensk matematikar (død 1924)
- 7. februar - Alfred Adler, austerriksk psykoterapeut (død 1937)
- 14. februar - Knut Frænkel, ein svensk ingeniør og oppdagar (død 1897)
- 26. februar - Ragnar Sohlman, svensk sprengstoffteknikar og grunnlegger av Nobelstiftelsen (død 1948)
- 17. mars - Horace Donisthorpe, engelsk entomolog (død 1951)
- 17. april - Haaken Hasberg Gran, norsk botanikar (død 1955)
- 13. juni - Jules Bordet, belgisk immunolog og mikrobiolog, nobelprisvinnar, (død 1961)
- 24. september - Helmer Hanssen, norsk polfarar (død 1956)
- 30. september - Jean Baptiste Perrin, fransk fysikar (død 1942)
- 21. november - Sigfrid Edström, svensk industrimann, elektroingeniør og idrettsleiar (død 1964)
- 30. desember - Wilhelm Olivecrona, svensk ingeniør (veg og vatn) (død 1968)
Døde
Kjelder
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads