Liuvigild
From Wikipedia, the free encyclopedia
Liuvigild (Leuvigild, Leuvigildo, Leovigild, Leovigildo, Leogild) var vestgoternes konge fra 569 til 21. april 586.
Liuvigild | |||
---|---|---|---|
Født | 525 | ||
Død | 21. apr. 586 Toledo | ||
Beskjeftigelse | Monark | ||
Embete | |||
Ektefelle | Goiswinta | ||
Søsken | Liuva I | ||
Barn | Hermenegild Reccared I | ||
Liuvigild ble erklært medkonge med sin bror Liuva I på vestgoternes trone etter en kort periode med anarki efter deres bror, kong Atanagilds død. Begge var ariansk kristne. Liuva var foretrukket av de vestgotiske adelsmennene og hersket over områdene nord for Pyreneene, mens Liuvigild hersket i Hispania.
Liuvigild giftet seg med Atanagilds enke, Goiswintha. Hans første kone, Teodosia, mor til hans sønner, døde tidligere.
Liuva døde i 572 eller 573. Liuvigild begynte sitt styre over de gjenforente vestgotiske territoriene ved å innta den bysantinsk-styrte byen Cordoba, hvor bysantinerne nylig hadde svart på Atanagilds bønn om hjelp ved å etablere et bysantinsk territorium sørøst på Den iberiske halvøy. Liuvigild drev også de germanske sueviene bort fra deres befestninger i León og Zamora, og på den måten utvidet han sitt kongedømme nord- og vestover, men i mer enn en ny generasjon skulle den østlige romerske keiseren beholde en base i det sørøstlige Hispania, som tok tilbake sitt gamle romerske navn Hispania Baetica.
Selv om han var i konstant krig med bysantinerne i det sørlige Hispania, aksepterte Liuvigild administrasjonen til Det bysantinske riket, adopterte dets pomp og seremonier og etterlignet dets mynter. Han gjorde viktige forbedringer i vestgotisk lov. Liuvigild styrket videre mulighetene for en fremtidig fredelig arverekke ved å plassere sine to sønner, Hermenegild og Reccared, i kongelige embeter og legge visse regioner under deres styre. Hermenegild, den eldste, var gift med den frankiske prinsessen Ingund, datter av kong Sigibert I, den austrasiske kongen ved Metz.