sol

From Wiktionary, the free dictionary

Remove ads

Norsk

Substantiv

sol m eller f (bokmål), f (nynorsk), c (riksmål)

  1. (astronomi) stjerne som er senter i et solsystem, særlig om den i vårt eget, symbol .
  2. (vær, bøyes ikke) når sola skinner fra skyfri himmel
    • Jeg vil oppad, højt, paa den bratteste Tinde;
      jeg vil endnu engang se Solen rinde,
       
      – Peer Gynt, akt 5, scene 10, 1867, Henrik Ibsen
    Det er sol i dag.

Etymologi

Fra norrønt sól, beslekta med latin sol («sol»)

Grammatikk

Mer informasjon Bøyning (regelrett substantiv hokjønn), Entall ...

Synonymer

Beslektede termer

Avledede termer

Oversettelser

Verb

sol (bokmål/riksmål/nynorsk)

  1. bøyningsform av sole

Referanser



Remove ads

Dansk

Substantiv

sol c

  1. sol



Interlingua

Substantiv

sol

  1. sol

Adjektiv

sol

  1. eneste
  2. alene



Katalansk

Substantiv

sol m

  1. sol



Kurdisk

Substantiv

sol

  1. sko



Litauisk

Substantiv

sol m

  1. sol



Portugisisk

Substantiv

sol m (flertall sols)

  1. sol



Slovensk

Substantiv

sol

  1. salt

Grammatikk

Mer informasjon entall, totall ...

Uttale

IPA: [soːw]

Beslektede termer

soliti, solnica



Spansk

Substantiv

sol m (flertall soles)

  1. sol

Avledede termer

  • solar
  • soleado



Svensk

Substantiv

sol c

  1. sol

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads