COVID-19-vaccine
From Wikipedia, the free encyclopedia
En COVID-19-vaccine er et bioteknologisk produkt, en vaccine, beregnet til at give erhvervet immunitet mod sygdommen COVID-19 forårsaget af SARS-CoV-2 under coronaviruspandemien i 2019-2020, jvf. vaccination.
COVID-19-vaccinerne er først og fremmest nye typer af vacciner: mRNA-vacciner og vektor-vacciner.[1][2] Således har forskere på Statens Seruminstitut fået tilladelse til at teste CoVAXIX, en DNA-vaccine mod coronavirus.[3][4] Samtidig er andre danske forskere i gang med at udvikle en antigen-vaccine kaldet ABNCoV2.[5] Den første godkendelse af en DNA-vaccine skete i august 2021 i Indien. Det var ZyCoV-D.[6]
Det store uløste spørgsmål er hvor effektiv den enkelte vaccine vil være mod de nye mutanter og varianter af coronavirus, der dukker op?[7] I september 2022 godkendte EU-kommissionen Pfizer-Biontechs variantopdaterede version af Comirnaty-vaccinen, der beskytter mod de dominerende virus-varianter BA-4 og BA-5. Vaccinen indgår i det danske vaccinationsprogram.[8]