Virus
mindste biologisk enhed der kan inficere levende organismer / From Wikipedia, the free encyclopedia
En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe. Virus kan ikke formere sig, men overtager en værtscelle og underkaster sig værtscellens molekylære maskineri for at fremstille kopier af sig selv og producere den næste generation af virus.[2][3]
For alternative betydninger, se Virus (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Virus)- "Vira" omdirigeres hertil. For den franske by Vira, se Vira (Pyrénées-Orientales).
| Virus | |
|---|---|
|
Det velkendte ikon af en Coronavirus | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Overdomæne | Biota |
| Domæne | Acytota, aphanobionta (ikke-cellet liv) |
| Rige | Virus (Vira) |
| Grupper | |
| |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
_Virus_PHIL_1878_lores.jpg)
Viruspartiklen fungerer som en parasit, da den kræver en celle for at kopiere sine gener og sig selv. Derfor blev virus typisk ikke betragtet som levende organismer, fordi de ikke kan formere sig eller lave stofskifte, men kræver en vært. Dog har nye genetiske undersøgelser ændret på denne opfattelse, da det har vist sig at virus nedstammer fra en fælles stamform med moderne celler og har været en faktor, der har præget evolutionen.[4][5] Da viruset ikke har et stofskifte, er det ofte svært at bekæmpe virussygdomme medicinsk.
Da en virus overtager værtens celler med cellulære ødelæggelser som følge, fører en virusinfektion ofte til sygdom. Nye virusssygdomme manifesterer sig som epidemier og pandemier, jf. coronavirus og influenza.[6]
Oops something went wrong: