Neuengamme koncentrationslejr

Neuengamme var en nazistisk kz-lejr. Den ligger i delstaten Hamburg 15 kilometer sydøst for centrum i bydelen Neuengamme og er i dag et museum.

Skulpturen i Neuengamme.

Lejrens historie

Neuengammes underlejr Wöbbelin: Indbyggere i Ludwigslust tvinges til at se lejren under opsigt af 82nd Airborne Division.

Neuengammes underlejr Wöbbelin: Amerikanske soldater og afdøde fanger.

Lejren blev oprettet i 1938 ved et teglværk som en underlejr af kz-lejren Sachsenhausen. I 1940 fik den status som selvstændig kz-lejr og fik med tiden 96 mindre arbejdslejre og "udekommandoer" under sig som underlejren Banterweg, hvor danskeren Gustav Alfred Jepsen var stedfortrædende lejrkommandant. Gustav Alfred Jepsen blev efter krigen dømt til døden af en britisk domstol for krigsforbrydelser begået i Banterweg.^[1]

Arbejdet i hovedlejren Neuengamme bestod hovedsageligt i produktion af mursten og bygningen af en kanal til at transportere murstenene fra lejren. Fangerne måtte grave den tunge jord ud med primitive redskaber uden hensyn til helbred og vejret.

Fra 13.december 1938 til 4. maj 1945 havde lejren 106.000 fanger fra 28 lande: russere (34.350), polakker (16.900), franskmænd (11.500), tyskere (9.200), nederlændere (hollændere), 6.950), belgiere (4.800) og danskere (4.800). Der var også tyske jøder, kommunister, homoseksuelle, prostituerede, sigøjnere, Jehovas Vidner og andre. Ca 55.000 døde pga. de umenneskelige forhold: mishandling, hårdt arbejde med meget lidt mad og uhygiejniske forhold.

Tre af underlejrene er bevaret som mindesteder: Bullenhuser Damm,^[2] Kritenbarg 8 og Suhrenkamp 98. Den første er viet mindet om 20 børn fra Auschwitz, der blev udsat for medicinske eksperimenter af SS-lægen Kurt Heissmeyer, der injicerede levende tuberkelbakterier i blod og lunger efter at have fjernet deres lymfekirtler. Heissmeyer besluttede at få dem dræbt 20. april 1945 for at skjule spor efter forsøgene. Efter indsprøjtninger med morfin blev børnene hængt i kroge i væggen, "som malerier på væggen", erindrede den ene SS-mand, der var med til drabene.^[3] Den anden underlejr var fyldt med kvindelige fanger fra Łódź i Polen. Den tredje underlejr lå ved Fuhlsbüttels fængsel. Dele af den lejr gav plads til kommunister, modstandere af regimet og andre grupper. Ca. 450 fanger blev myrdet dér.

3. maj 1945 blev fartøjerne Cap Arcona, Thielbek, Athen og Deutschland IV lastet med fanger fra lejren, slæbt ud fra kaj og forladt drivende i Lübeck-bugten for at fjerne spor efter lejren. Allierede fly bombede og sænkede skibene. Ca. 8.000 fanger druknede eller blev skudt på stranden af SS.

De fleste af de 6.000 danskere, som kom i koncentrationslejr, kom til Neuengamme eller en af dens underlejre.

Underlejre

Neuengamme var delt op i et antal underlejre (eller udelejre).

Navn	Tidsrum	Antal fanger/ heraf døde	Lejrleder
KZ Alderney (I. SS-Baubrigade), kaldet Sild-lejren	5. marts 1943 – 24. juni 1944	1.000 mænd/ mindst 100	SS-Hauptsturmführer Maximilian List, fra marts 1944 SS-Obersturmführer Georg Braun
Außenlager Alt Garge	24. august 1944 - 15. februar 1945	500 mænd/ mindst 49	SS-Oberscharführer Walter
KZ Engerhafe	21. oktober 1944 - 22. december 1944	2.000 mænd/ mindst 188	SS-Oberscharführer Erwin Seifert
Bad Sassendorf (11. SS-Eisenbahnbaubrigade)	8. februar 1945 til 4./5. april 1945	504
Außenlager Boizenburg	august 1944 til 28. april 1945	400 kvinder	Oberaufseherin Gertrud Moeller
KZ-Außenlager SS-Reitschule	ca. 20. december 1944 til midt/slut februar 1945	ca. 800 kvinder
KZ-Außenlager Schillstraße	17. august 1944 til 26. marts 1945	800 mænd / mindst 300	i slutningen af oktober 1944 SS-Hauptscharführer Max Kirstein Stützpunktleiter der Nebenlager Braunschweigs
KZ-Außenlager Vechelde	september 1944 til slutningen af marts/begyndelsen af april 1945	400 mænd	Helmut Sebrantke
Breitenfelde bei Mölln	10. november 1944 til 30. april 1945	20 mænd
Außenlager Boizenburg	august 1944 til 28. april 1945	400 kvinder
KZ Bahrsplate	6./7. september 1944 til 9. april 1945	ca. 1.000 mænd	Oberfeldwebel der Wehrmacht Richard-Johann vom Endt
Bremen-Neuenland	16. august 1944 til 28. november 1944	1.000 mænd	SS-Obersturmführer Hugo Benedict (Stützpunktleiter aller Bremer Nebenlager)
Bremen-Schützenhof	december 1944 til 7. eller 9. april 1945	700 mænd / mere end 200
Bremen (II. SS-Baubrigade)	12. oktober 1942 til 15. april 1944	750 mænd	SS-Hauptsturmführer Gerhard Weigel
Bremen Hindenburgkaserne	2. august 1944 til 26. september 1944	800 kvinder	SS-Unterscharführer Peter Pittmann, fra midt september 1944 SS-Hauptscharführer Johann Hille
Bremen-Obernheide	26. september 1944 til 4. april 1945	800 kvinder / mindst 20	SS-Hauptscharführer Johann Hille
Borgward-Werke (Bremen)	25. august 1944 til 12. oktober 1944	1.000 mænd
KZ Uphusen	7. februar 1945 til 4. april 1945	100 kvinder
KZ Farge	oktober 1943 til 10. april 1945	3.000 mænd / mindst 533	fra midt 1944 Hauptmann des Heeres Ulrich Wahl in dieser Funktion Hauptsturmführer der Reserve der Waffen-SS
KZ Darß-Wieck	januar 1941 til slut februar 1941	50 mænd	SS-Oberscharführer Ewald Jauch
Darß-Zingst	slut 1941 til april 1942	50 mænd
Düssin (Mecklenburg)	15. september 1944 til 1. marts 1945	80 mænd
Fallersleben (KZ Arbeitsdorf)	begyndelsen af april 1942 til 1. oktober 1942	800 mænd / mindst 6	Martin Gottfried Weiß og fra midt juli 1942 Wilhelm Schitli
Fallersleben-Laagberg (mænd)	31. maj 1944 til 8. april 1945	800 mænd / mindst 144	SS-Hauptscharführer Johannes Pump. Stellvertreter: Anton Callesen, ab januar 1945 Wehrmachtsoffizier Karl Werringloer
Garlitz (Mecklenburg)	3. februar 1945 til 2. maj 1945	ca. 10 kvinder og mænd	SS-Hauptsturmführer Joseph Sewera
Außenlager Goslar	20. oktober 1944 til 25. marts 1945	15 mænd
KZ-Außenlager Hamburg-Eidelstedt	a) 27. september 1944 - 7. april 1945 b) 20./21. april - 5. maj 1945	a) 500 kvinder b) mere end 100 kvinder	SS-Unterscharführer Walter Kümmel
Hamburg-Finkenwerder	oktober 1944 til slut marts 1945	ca. 600 mænd / mindst 280
Hamburg-Fuhlsbüttel	25. oktober 1944 til 15. februar 1945	omkring 1.500 mænd
Hamburg-Hammerbrook (II. SS-Baubrigade)	7. august 1943 til april 1944	930 mænd	SS-Hauptsturmführer Weigel
Hamburg-Hammerbrook (Bombensuchkommando)	midt 1944 til 25. marts 1945	35 mænd
Außenlager Hamburg-Hammerbrook (Spaldingstraße)	oktober 1944 - 17. april 1945	2.000 mænd / omkring 500 til 800	SS-Obersturmführer Karl Wiedemann (fra oktober 1944 Stützpunktleiter aller Hamburger Nebenlager) fra december 1944 SS-Obersturmführer Arnold Strippel (fra december 1944 Stützpunktleiter aller Hamburger Nebenlager)
Außenlager Hamburg-Langenhorn	a) 12. september 1944 - 3. eller 4. april 1945 b) ca. 20. april - 3. maj 1945	ca. 750 kvinder	Walter Lau
Hamburg-Neugraben	13. september 1944 - 8. februar 1945	500 kvinder	SS-Hauptscharführer Friedrich-Wilhelm Kliem
Hamburg-Rothenburgsort	november 1944 til 9./11. april 1945	1.000 mænd	SS-Oberscharführer Ewald Jauch, Stellvertreter Johann Frahm
Hamburg-Sasel	a) 13. september 1944 - 7. april 1945 b) 21. april - 4./5. maj 1945	500 kvinder / mindst 35	Hauptmann der Wehrmacht Merker derefter SS-Oberscharführer Leonhard Stark
Hamburg-Steinwerder	22. november 1944 til 21. april 1945	250 mænd	SS-Oberscharführer august Reich nach drei Tagen Überlassung des Kommandos an Stellvertreter Arthur Zeise
Hamburg-Steinwerder	9. oktober 1944 til 12. april 1945	600 mænd / mindst 250	SS-Oberscharführer Peitz
Hamburg-Tiefstack	8. februar 1945 til 7. april 1945	500 kvinder	SS Hauptscharführer Friedrich-Wilhelm Kliem
Hamburg-Veddel (mænd)	a) 15. september 1944 til 25. oktober 1944 b) 15. februar 1945 til 14. april 1945	a) 2.000 mænd (1944) / mindst 150 b) 800 mænd (1945)	til 25. oktober 1944 SS-Obersturmführer Karl Wiedemann
Hamburg-Veddel (kvinder)	midt juli 1944 til 13. september 1944	1.500 kvinder
Außenlager Hamburg-Wandsbek	8. juni 1944 til 30. april 1945	ca. 550 kvinder	SS-Unterscharführer Johannes Heinrich Steenbock, zwischenzeitlich SS-Untersturmführer Max Kierstein, später der von der Wehrmacht in den KZ-Dienst mere endstellte Friedrich Wilhelm Hinz
KZ Hannover-Langenhagen	2. oktober 1944 til 6. januar 1945	500 kvinder
KZ Hannover-Mühlenberg	3. februar 1945 til 6. april 1945	500 mænd / mindst 79	SS-Oberscharführer Walter Quakernack
KZ Hannover-Limmer	25. juni 1944 til 6. april 1945	ca. 1.050 kvinder	fra marts 1945 SS-Hauptsturmführer Otto Thümmel
KZ Stöcken	17. juli 1943 til 7. april 1945	1.500 mænd / mindst 403	SS-Oberscharführer Johannes P. , derefter SS-Untersturmführer Hugo Benedict, folgend der SS-Untersturmführer Hans Hermann Griem. Im juli 1944 wurde SS-Hauptsturmführer Kurt Klebeck Lagerleiter
KZ Stöcken	7. september 1944 til 30. november 1944	1.000 mænd / mindst 55	SS-Unterscharführer Otto „Tull“ Harder
KZ Hannover-Misburg	26. juni 1944 til 6. april 1945	1.000 mænd / mindst 55	fra juli 1944 SS-Obersturmführer Karl Wiedemann, derefter SS-Hauptscharführer Hans Gehrt
KZ Hannover-Ahlem	30. november 1944 til 6. april 1945	mere end 750 mænd	SS-Hauptscharführer Otto Harder
Beendorf (kvinder)	august 1944 til 10. april 1945	2.500 kvinder	SS-Obersturmführer Gerhard Poppenhagen
KZ Beendorf (mænd)	17. marts 1944 til 10. april 1945	750 mænd	SS-Obersturmführer Gerhard Poppenhagen
Außenlager Hildesheim	2. marts 1945 til 26. marts 1945	500 mænd	SS Hauptsturmführer Otto Thümmel
Horneburg	a) midt oktober 1944 til midt februar 1945 b) 24. februar 1945 til 8. april 1945	a) 250 kvinder b) 300 kvinder	SS-Unterscharführer Peter Klaus Friedrich Hansen
KZ Husum-Schwesing	26. september 1944 til 29. december 1944	2.500 mænd / mindst 297	SS-Untersturmführer Hans Hermann Griem. Stellvertreter: SS-Unterscharführer Josef Klingler
KZ Kaltenkirchen	august 1944 til 17. april 1945	500 mænd / mindst 214	SS-Hauptsturmführer Otto Freyer, anschließend SS-Hauptsturmführer Bernhard Waldmann
Außenlager Kiel	juli 1944 til september 1944	50 mænd
KZ Ladelund	1. november 1944 til 16. december 1944	2.000 mænd / mindst 301	SS-Untersturmführer Hans Hermann Griem
Lengerich	29. marts 1944 til 1. april 1945	200 mænd / mindst 7	SS-Untersturmführer Küster
MUNA Lübberstedt	august 1944 til 29. april 1945	500 kvinder / mindst 100
Lütjenburg-Hohwacht	16. november 1944 til 19. april 1945	200 mænd	SS-Hauptscharführer Gätjens
Lüneburg-Kaland (II. SS-Baubrigade)	12. august 1943 til 13. november 1943	155 mænd	SS-Oberscharführer Johann Hille
Meppen-Dalum	november 1944 til 25. marts 1945	800 mænd	SS-Untersturmführer Hans Hermann Griem, Stellvertreter: SS-Unterscharführer Josef Klingler
Lager Versen	16. november 1944 til 25. marts 1945	1.800 mænd / mindst 50	SS-Obersturmführer Schäfer
KZ Neustadt in Holstein	december 1944 til 1. maj 1945	15 mænd
Osnabrück (II. SS-Baubrigade)	17. oktober 1942 til maj 1943	250 mænd	SS-Oberscharführer Brinkmann, ab november 1942 SS-Oberscharführer Walter Döring, ab februar 1943 SS Hauptscharführer Gerds
KZ Porta Westfalica-Hausberge (mænd)	Efterår 1944 til 1. april 1945	170 mænd	Stützpunktleiter: Hermann Wicklein
KZ Porta Westfalica-Hausberge (kvinder)	midt februar 1945 til 1. april 1945	1.000 kvinder	Stützpunktleiter: Hermann Wicklein
KZ Porta Westfalica-Barkhausen	19. marts 1944 til 1. april 1945	1.300 mænd	Stützpunktleiter: Hermann Wicklein. Arbejdslejren i Porta Westfalica lå ved den senere by Porta Westfalica ca. 100 kilometer syd for Bremen. På dette sted var der store arbejder i gang med at indrette fabrikker inde i bjergene. Danskere i Porta Westfalica-Barkhausen: Niels Frommelt, Kristen Kjeldsen, Jørgen Staffeldt, Viggo Wedel-Brandt (13. september 1919 – 12. februar 1945) og Jørgen Kieler.
KZ Porta Westfalica-Neesen	1. oktober 1944 til 1. april 1945	500 mænd / mindst 100	SS-Oberscharführer Emanuel Eichler, Stützpunktleiter: Hermann Wicklein
KZ Salzgitter-Bad	september 1944 til 7. april 1945	500 kvinder / mindst 200	fra slutningen af 1944 SS-Untersturmführer Longin Bladowski
KZ Salzgitter-Drütte	13. oktober 1942 til 7. april 1945	3.100 mænd	SS-Hauptsturmführer Rautenberg, derfter SS-Hauptsturmführer Hermann Forster, anschließend SS- Obersturmführer Arnold Strippel und etwa ab februar 1945 SS-Obersturmführer Karl Wiedemann
Salzgitter-Watenstedt / Leinde (kvinder)	juli 1944 til 7. april 1945	800 kvinder
KZ Salzgitter-Watenstedt / Leinde (mænd)	maj 1944 til 7. april 1945	2.000 mænd, mod slutningen af krigen 5.000 mænd	SS-Scharführer Peter Wiehagen
Außenlager Salzwedel	slutningen af juli/begyndelsen af august 1944 til 14. april 1945	1.520 kvinder
Stammlager X B	april 1945	mindst 8.000 / mere end 3.000
Außenlager Schandelah	8. maj 1944 til 10. april 1945	800 mænd / mindst 200	SS-Oberscharführer Ewald Jauch dann SS Unterscharführer Friedrich Ebsen
KZ Uelzen	slutningen af 1944 til 17. april 1945	500 mænd	i hvert fald i februar og marts 1945 SS-Untersturmführer Otto Harder
Außenlager Verden	8. januar 1945 til april 1945	8 mænd
Außenlager Warberg	5. juni 1944 til 8. januar 1945	8 mænd
Wedel (kvinder)	13. september 1944 til 27. september 1944	500 kvinder	SS-Unterscharführer Walter Kümmel
Wedel (mænd)	17. oktober 1944 til 20. november 1944	500 mænd / mindst 27
Wilhelmshaven (Alter Banter Weg)	17. september 1944 til 5. april 1945	1.200 mænd / mere end 234	Wehrmachtsoffizier Otto Thümmel, senere Arnold Büscher og Schwanke
Wilhelmshaven (II. SS-Baubrigade)	forår 1943 til november 1943	175 mænd
Außenlager Wittenberge	28. august 1942 til 17. februar 1945	500 mænd / mindst 119	SS-Hauptscharführer Max Kirstein, stedfortræder til marts 1943 Wilhelm Dreimann
Wöbbelin	a) 12. februar – marts 1945 b) april - 2. maj 1945	a) 650 mænd b) mere end 5.000 / mere end 1.000	SS-Sturmbannführer Paul Werner Hoppe, Schutzhaftlagerführer Theodor Traugott Meyer

De Hvide Busser

Neuengammes underlejr i Hannover-Ahlem: En polsk fange får medicin fra Røde Kors, 11. april 1945.

Neuengamme blev i marts og april 1945 benyttet til transitlejr for skandinaviske fanger, som blev reddet af De Hvide Busser. Natten til 18. marts 1945 kørte danske og norske fanger fra Sachsenhausen til opsamling i Neuengamme, før turen gik til Frøslevlejren. Himmler havde først tilladt transport ud af Tyskland i april. Da skandinaverne ankom til Neuengamme, blev flere hundrede fanger slæbt ud – døde og døende mellem hinanden. Russerne havde i længere tid gemt de døde i madrasserne for at få deres madrationer. Det tog Røde Kors et kvarter at fjerne dem. Blandt nordmændene vakte det protester, at 2.000 syge og døende fanger måtte give plads til 2.000 skandinaver. Tyskerne havde planlagt at evakuere Sachsenhausen-fangerne til Bergen-Belsen, men de nåede kun at sende et fåtal derhen. De ti nordmænd og den ene dansker, der ankom til Neuengamme fra Bergen-Belsen, var alvorligt syge af tyfus.^[4]

I april 1945 skulle grev Folke Bernadotte inspicere fangebarakkerne. Da nogle fanger kom slæbende på en halvtreds liters suppespand, forlangte han at smage den. Kommandanten fik fremskaffet en ske og spurgte, om suppen ikke smagte godt. "Inte ens hunden vill ha den," svarede Bernadotte. Oversættelse: Ikke engang en hund vil spise det! ^[5]