Retsopgøret efter besættelsen

serie af retssager i Danmark efter 2. verdenskrig From Wikipedia, the free encyclopedia

Retsopgøret efter besættelsen
Remove ads

Retsopgøret er betegnelsen på de især strafferetlige sager mod dem, som under besættelsen havde samarbejdet med tyske myndigheder.

Thumb
Demonstration i Odense med krav om dødstraf over krigsforbryderne

Retsopgørets grundlag var straffelovstillægget, som var udarbejdet i besættelsens sidste år og blev vedtaget kort efter befrielsen. Straffelovstillægget kriminaliserede handlinger begået efter den 29. august 1943. Det blev et af de alvorligste kritikpunkter mod loven, idet det blev gjort gældende, at love med tilbagevirkende kraft strider mod en retsstats principper.

Anklagede efter straffelovstillægget var især dem, der havde været i tysk krigstjeneste eller havde haft utilbørligt økonomisk samarbejde med besættelsesmagten (de såkaldte værnemagere).

101 mænd og to kvinder blev efter krigen dømt til døden ved byretterne for landsforræderi under den tyske besættelse af Danmark. De 78 domme stadfæstedes af både Østre/Vestre Landsret og Højesteret. De 46 domme blev eksekveret, mens 30 mænd og de to kvinder blev benådet af justitsministeren og fik ændret deres straf til livsvarigt fængsel.

Af de 32 blev den sidste løsladt i 1956. Alle de udenlandske statsborgere, der var dødsdømt, blev benådet, så det var kun danske statsborgere, som blev henrettet.

De to kvinder, der blev dødsdømt var Grethe Bartram og Anna Lund Lorentzen.

Remove ads

Liste over henrettede

Flere oplysninger Dato Kl., Sted ...
Remove ads

Liste over dømte senere benåede


Nedenfor ses en liste over tidligere dødsdømte personer, som blev benådet efter retsopgøret i Danmark. Listen angiver navn og den præcise dato for løsladelse[7].

Flere oplysninger Navn, Løsladelsesdato ...
Remove ads

Henvisninger

Kilder

Litteratur

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads