UNFCCC

UNFCCC eller FCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change) er en FN-konvention, der blev vedtaget under en miljø- og udviklingskonference, UNCED, i Rio de Janeiro i 1992.^[1] Den har til formål at mindske udledningen af drivhusgasser, men har ikke nogen bindende krav. Konventionen betragtes som en forløber for Kyoto-aftalen fra 1997.

UNFCCC Medlemmer:  Afghanistan  Albanien  Algeriet  Angola  Antigua og Barbuda  Argentina  Armenien  Australien  Østrig  Aserbajdsjan  Bahamas  Bahrain  Bangladesh  Barbados  Hviderusland  Belgien  Belize  Benin  Bhutan  Bolivia  Bosnien-Hercegovina  Botswana  Brasilien  Brunei  Bulgarien  Burkina Faso  Myanmar  Burundi  Cambodja  Cameroun  Canada  Kap Verde  Centralafrikanske Republik  Tchad  Chile  Kina  Colombia  Comorerne  Demokratiske Republik Congo  Congo  Cookøerne  Costa Rica  Elfenbenskysten  Kroatien  Cuba  Cypern  Tjekkiet  Danmark  Djibouti  Dominica  Dominikanske Republik  Ecuador  Egypten  El Salvador  Ækvatorialguinea  Eritrea  Estland  Etiopien  EU  Fiji  Finland  Frankrig  Gabon  Gambia  Georgien  Tyskland  Ghana  Grækenland  Grenada  Guatemala  Guinea  Guinea-Bissau  Guyana  Haiti  Honduras  Ungarn  Island  Indien  Indonesien  Iran  Irland  Israel  Italien  Jamaica  Japan  Jordan  Kasakhstan  Kenya  Kiribati  Nordkorea  Sydkorea  Kuwait  Kirgisistan  Laos  Letland  Libanon  Lesotho  Liberia  Libyen  Liechtenstein  Litauen  Luxembourg  Nordmakedonien  Madagaskar  Malawi  Malaysia  Maldiverne  Mali  Malta  Marshalløerne  Mauretanien  Mauritius  Mexico  Mikronesien  Moldova  Monaco  Mongoliet  Montenegro  Marokko  Mozambique  Namibia  Nauru  Nepal  Holland  New Zealand  Nicaragua  Niger  Nigeria  Niue  Norge  Oman  Pakistan  Palau  Panama  Papua Ny Guinea  Paraguay  Peru  Filippinerne  Polen  Portugal  Qatar  Rumænien  Rusland  Rwanda  Saint Kitts og Nevis  Saint Lucia  Saint Vincent og Grenadinerne  Samoa  San Marino  São Tomé og Príncipe  Saudi-Arabien  Senegal  Serbien  Seychellerne  Sierra Leone  Singapore  Slovakiet  Slovenien  Salomonøerne  Sydafrika  Spanien  Sri Lanka  Sudan  Surinam  Eswatini  Sverige  Schweiz  Syrien  Tadsjikistan  Tanzania  Thailand  Østtimor  Togo  Tonga  Trinidad og Tobago  Tunesien  Tyrkiet  Turkmenistan  Tuvalu  Uganda  Ukraine  Forenede Arabiske Emirater  Storbritannien  USA  Uruguay  Usbekistan  Vanuatu  Venezuela  Vietnam  Yemen  Zambia  Zimbabwe Observatører:  Andorra  Vatikanstaten  Irak  Somalia

Danmark ratificerede konventionen den 27. april 1993.^[2] Efter at konventionen trådte i kraft i 1994, har staterne haft årlige partsmøder (Conferences of the Parties – COP) for at evaluere fremdriften og for at forhandle sig mere bindende protokoller for traktaten.

COP-konferencer

COP15

Uddybende artikel: FN's klimakonference 2009

COP15 (Conferences of the Parties), FN's 15. klimakonference, en videreførelse af FN-konventionen UNFCCC, som blev afholdt i København fra den 7. december 2009 til den 18. december 2009. Dette møde resulterede i en ikke bindende politisk hensigtserklæring.

CO₂ i atmosfæren er i 2008 35 % højere, end da industrialiseringen startede.

Det overordnede mål for COP15 var at opnå en ny verdensomspændende klimaaftale som erstatning for Kyoto-aftalen, når den udløber. Man nåede dog kun frem til hensigtserklæringen Copenhagen Accord, der ikke er juridisk bindende.

COP16

Uddybende artikel: FN's Klimakonference 2010

Fandt sted i Mexico City december 2010.

COP17

COP17 fandt sted i Durban i Sydafrika fra den 28. november og var planlagt til at slutte den 9. december 2011, men blev forlænget til den 11. december 2011 om morgenen. Mødet endte med, at de 194 deltagende nationer blev enige om en "køreplan", der skal sikre indgåelsen af en global aftale i 2015 med ikrafttræden i 2020. Samtidig blev man enige om at forlænge klimamålene fra Kyotoprotokollen.^[3][4]

COP25

COP25 fandt sted i Madrid i Spanien fra den 2. december til den 13. december 2019 under chilensk ledelse. Mødet var oprindeligt planlagt til at skulle afholdes i Brasilien og var derefter planlagt til Chiles hovedstad Santiago de Chile, men planen blev ændret som følge af protesterne i Chile i 2019.

COP28

COP28 blev afholdt i Dubai i De forenede arabiske emirater fra den 30. november til den 12. december 2023.^[5] Forud for mødet var som sædvanligt udgivet en ny version af FN's "Emissions Gap Report", der løbende dokumenterer forskellen mellem det internationale samfunds forpligtelser med hensyn til CO₂-udledninger, og hvad der faktisk indtil videre er opnået.^[6]

COP30

COP30 blev afholdt i Belém i Brasilien i november 2025. Mødet var præget af, at USA, som under præsident Donald Trump modarbejdede en ambitiøs strategi om at nedbringe verdens udledninger, ikke deltog. Værtslandet Brasilien fremlagde tanker om at lave en køreplan for omstilling væk fra fossil energi, og en gruppe på 84 lande, heriblandt Danmark, bakkede op om idéen. Flere olielande og andre store lande var imidlertid imod. Især Saudi-Arabien, Rusland og Indien modarbejdede forslaget om en sådan køreplan. Den endelige aftaletekst nøjedes derfor med at henvise til en COP-beslutning fra 2023 om, at verden skal frigøre sig fra fossile brændsler. Mødet var på dette punkt derfor hverken et direkte fremskridt eller tilbageskridt med hensyn til de fossile brændslers rolle.^[7][8]

Derudover sagde mødets sluttekst, at beløbet til klimatilpasning i de fattige lande skulle tredobles. De rige lande lovede ikke nogen stigning i det samlede klimabeløb, så der var snarere tale om en præcisering af, at en større del af den globale klimahjælp skulle gå til tilpasning fremfor f.eks. omstilling til grøn energi. Derudover blev en ny fond, Tropical Forest Forever Facility (TFFF), som især Brasilien har arbejdet for, oprettet. Fonden skal kanalisere penge til lande, der gør en indsats for at beskytte deres skove.^[7]

Efterfølgende blev COP30-mødet af en række lande, ikke mindst i EU, ngo'er som Dansk Industri og klimaforskere kritiseret for at være for uambitiøst og slutteksten for vag, ikke mindst på grund af modstanden fra store lande som Rusland og Indien.^[8][9]