emigrar
From Wiktionary, the free dictionary
Remove ads
Verbo intransitivo
emigrar
- Marchar do lugar onde un vive, especialmente do seu país, para vivir noutro lugar ou país.
Antónimos
Termos relacionados
- emigración
- emigrado
- emigrante
- emigratorio
- migrar
- transmigrar
Traducións
Conxugación
Verbo regular da 1ª conxugación
| Infinitivo | emigrar |
| Xerundio | emigrando |
| Participio | emigrado, emigrada, emigrados, emigradas |
| singular | plural | ||||||
| primeira | segunda | terceira | primeira | segunda | terceira | ||
| Modo Indicativo |
Presente | emigro | emigras | emigra | emigramos | emigrades | emigran |
| Copretérito | emigraba | emigrabas | emigraba | emigrabamos | emigrabades | emigraban | |
| Pretérito | emigrei | emigraches | emigrou | emigramos | emigrastes | emigraron | |
| Antepretérito | emigrara | emigraras | emigrara | emigraramos | emigrarades | emigraran | |
| Futuro | emigrarei | emigrarás | emigrará | emigraremos | emigraredes | emigrarán | |
| Pospretérito | emigraría | emigrarías | emigraría | emigrariamos | emigrariades | emigrarían | |
| Modo Subxuntivo |
Presente | emigre | emigres | emigre | emigremos | emigredes | emigren |
| Pretérito | emigrase | emigrases | emigrase | emigrásemos | emigrásedes | emigrasen | |
| Futuro | emigrar | emigrares | emigrar | emigrarmos | emigrardes | emigraren | |
| Modo Imperativo |
Afirmativo | emigra | emigre1 | emigremos | emigrade | emigren1 | |
| Negativo | emigres | emigre1 | emigremos | emigredes | emigren1 | ||
| Infinitivo conxugado | emigrar | emigrares | emigrar | emigrarmos | emigrardes | emigraren | |
| 1 Vostede(s) |
Remove ads
Verbo intransitivo
emigrar
Verbo intransitivo
emigrar
Verbo intransitivo
emigrar
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads