spliete
From Wiktionary, the free dictionary
Remove ads
Mofers
Wirkwaord
Lemma
spliete /spl̥í:te/
- (euvergenkelik) get langs de naod of 'n aor in twieë stökker deile
- Mit 'n hieëp kóns se-n hout good fiender spliete.
- (reflexief) (ergatief) zichzelf langs de naod of 'n aor in twieë stökker deile
- Dae balk spleet zich dore midde.
- (euvergenkelik) get verdeilen in twieë deil die zoeaget geliekvörmig of gelieksäörtig zeen
- Aafbraeking
- splie-te
- Aafleijinge
- splieting
- aafspliete, doorspliete, opspliete, verspliete
- Verwantje wäörd
Verveuging
In anger spraoke
[1]
Zelfstenjig naamwaord
Neet-lemma
spliete ó /spl̥í:te/
- Raod
Deze vorm (gerundium II taenge I) geldj es (neutraal) spraokgebroek sónger negatieve bieklank.
- Aafbraeking
- splie-te
Verbuging
Wirkwaord
Neet-lemma
spliete /spl̥í:te/
- (neet-lemma) mieëveljigen ieëste-persoeansvorm (veer) innen hujigen tied van spliete
- (neet-lemma) mieëveljigen derdje-persoeansvorm (zie) innen hujigen tied van spliete
- Aafbraeking
- splie-te
Remove ads
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads